Excel er godt, men…

Mange virksomheder der arbejder med timeregistrering (herunder pipeline og kapacitetsstyring), er stadig bundet op på Excel. Ofte er Excel-ark ikke tilgængelige for flere medarbejdere på samme tid. De er ofte heller ikke tilgængelige, hvis medarbejderen ønsker at arbejde hjemmefra.

Excel fungerer rigtig godt til mange ting, men projektstyring er ikke en af dem.

 

Derfor skal I rykke ud af Excel og ind i Timevo

Der er mange fordele ved at skifte Excel ud med Timevo som projektstyringsværktøj:

Timeregistrering: Excel er ikke lavet til tidsregistrering, men analyse og regnskab, hvorfor projektledelse naturligvis ikke er hensigten med programmet. Når medarbejderne registrerer tid, vil registreringerne ofte være mangelfulde. Det vil i sidste ende have en negativ indflydelse på faktureringen og dermed virksomhedens indtjening. Med Timevo kan I foretage tidsregistrering, imens arbejdet udføres. Med vores nyeste funktion for tidsregistrering har jeres medarbejdere fire forskellige muligheder for at registrere deres timer. På den måde sikrer I, at timeregistreringerne bliver så præcise som muligt.

Tilgængelighed: Excel er baseret på rækker og kolonner. Det betyder, at når medarbejderne skal tilføje timer, redigere projektbeskrivelser eller andet via deres mobil, så er Excel ikke særlig brugervenligt. Hvis timeregistreringen udføres dagen efter opgavens afslutning, indikerer undersøgelser, at der mistes 45 minutter fakturerbar tid pr. medarbejder pr. dag. Hvor mange medarbejdere er I?

Indblik: En af de helt store fordele ved Timevo er samspillet mellem alle nødvendige funktioner i et projektforløb. Det gælder fx oprettelse af kunde/projekt, håndtering af servicedesk, timeregistrering direkte på projekt/opgave, fakturering m.m. Men hvordan gøres det lige i Excel? Vi har endnu ikke set et succesfuldt eksempel på samme løsning i Excel. Ved at samle alle funktionerne har I altid 100% overblik over jeres kundes accept af opgaven, timer brugt på opgaven og i sidste ende rapporteringen.

Én fejl kan ødelægge alt: Når virksomheder bygger deres Excel-ark op som et projekthåndteringsværktøj, er der utallige faner og formler, der alle er sammenflettet i højere eller mindre grad ved hjælp af mere eller mindre komplicerede formler. Hvis der laves bare én fejl, kan det potentielt ødelægge hele arket. Med Timevo får I en platform, der er standardiseret, hvor brugeren ikke behøver at være et teknisk geni.